torsdag den 30. oktober 2014

Fødselsdagstapas og varm kakao

Chokoladebrud og snickers


I weekenden blev det så (lidt forsinket) tid til at fejre min fødselsdag med min familie.

Jeg var længe i vildrede over hvad jeg skulle lave, og pga. stort arbejdspres med bachelorskrivning og mit nye job, besluttede jeg mig for at lave noget simpel mad.

Det blev til tapas og dessertbord med varm kakao. Du får her opskriften på varm kakao, samt en oversigt over de retter jeg serverede, samt hvor opskriften eventuelt kan findes. Jeg vil virkelig anbefale kakaoen, men vær varsom! Den fylder godt i maven, og der var ikke plads til andet end en snickers og et stykke chokolade til!

Varm kakao
15 spsk kakao
8 spsk sukrin
7 spsk smør
8 dl fløde
1,5 l vand

Bland kakao, sukrin og smør i en gryde, og varm det på komfuret ved svag til middel temperatur. Når det begynder at dufte tilsætter du under omrøring fløden lidt ad gangen, mens du fortsat varmer massen. Når du har tilsat al fløden hælder du vandet i og pisker grundigt mens du varmer kakaoen op til ønsket temperatur. Server varm med flødeskum.

Tips: Nogle af sukkergrisene aka ikke-LCHF'erne, syntes kakaoen var meget kraftig og især for lidt sød. Tilsæt eventuelt mere sødestof og/eller vand, hvis din kakao skal serveres for sukkergrise :)

Tapas
Kold culotte med persille
Chorizo med cornichons
Leverpostej med bacon, varmet
Guacemole med oliven
Hummus med citronskal (til de kulhydratspisende)
Hjemmerørt mayo med persille og hvidløg
3 slags ost: Ekstra lagret danbo, rød cheddar og gouda
3 slags brød: pofiberboller, rugbrød og valnøddebrød (de to sidste ikke-lchf)
Smør og baconfedt

Dessertbord
Snickers (Madbandittens, dog med mere salt end hendes opskrift)
Gateau Marcel (igen Madbandittens opskrift, den var ikke blevet dårligere af et par uger i fryseren!)
Hjemmestøbt chokoladebrud med rålakrids og cashewnødder (billede)
Varm kakao med flødeskum

Ingen kommentarer:

Send en kommentar