søndag den 14. december 2014

mandag den 10. november 2014

Calzone fra himmelen

2 calzone med chorizo
Jeg er (som I kan se i mit kanelstang indlæg) lige begyndt at eksperimentere med stromboli-dejen, og det er absolut ikke et sekund for tidligt!

Har lavet Johanne Charnocks calzoner, i en dobbelt portion (i alt 4 calzoner der hver kan udgøre et måltid). Du kan se mine korrektioner nedenfor, samt en opskrift på en super lækker tomatsauce med masser er hvidløg ala den man får med en calzone fra pizzariaet.

Calzone, 4 stk.
Jeg brugte gouda både til dejen og fyldet. Hver calzone fik 2 spsk tomatsauce og 50 g revet gouda. Derudover fik 2 af dem 4 skiver chorizo og de 2 andre fik hver en skive tørret serrano skinke.

Tomatsauce med hvidløg

  • 3 spsk olivenolie
  • 7 fed hvidløg
  • ½ liter tomatpassata
  • 2 spsk tørret oregano
  • 2 tsk hvidløgssalt
  • ½ tsk løgpulver
  • 2 spsk sukrin gold
  • Friskkværnet peber
  1. Varm olie og presset hvidløg op til det dufter dejligt. Det må dog ikke tage farve.
  2. Tilsæt tomatpassataen og få det op og koge.
  3. Tilsæt krydderier, lad det varme lidt og smag så til.
  4. Gem gerne i glasflasken fra passataen. Bør serveres kold til en varm calzone


Det færdige måltid

Kanelstang

Færdig kanelstang

Jeg har lavet en skøn version af Johanne Charnocks wienerbrød, det blev til en lækker kanelstang. Jeg valgte dog at give den kanelen i selve remoncen (brug riiigeligt, det smager skønt) og at strø den med hakkede valnødder, inde i selve stangen. Desuden brugte jeg ingen blåbær, da jeg ikke er så glad for bagte bær.

Desuden har jeg lavet en lille udregning på kulhydrater og energi i kanelstangen. Den er ikke 100% præcis, men giver et meget godt billede. I min verden svarer en hel kanelstang til cirka én dags indtag af både kulhydrater og energi. Ikke så ringe endda, hvis man ellers kan holde igen :)

Mandler 100 g
- 20 g KH
- 2214 KJ

Gouda 150 g
- 0 g KH
- 2329 KJ

Smør 30 g
- 0 g KH
- 1000 KJ

Sukrin 2 tsk
- 0
- 0

Kokosfiber ca. 20 g
- 3,8 g KH
- 262 KJ

Smør 70 g
- 0 g KH
- 2100 KJ

I ALT KH: 23,8
I ALT KJ: 7905
I ALT CAL: 1897

torsdag den 30. oktober 2014

Fødselsdagstapas og varm kakao

Chokoladebrud og snickers


I weekenden blev det så (lidt forsinket) tid til at fejre min fødselsdag med min familie.

Jeg var længe i vildrede over hvad jeg skulle lave, og pga. stort arbejdspres med bachelorskrivning og mit nye job, besluttede jeg mig for at lave noget simpel mad.

Det blev til tapas og dessertbord med varm kakao. Du får her opskriften på varm kakao, samt en oversigt over de retter jeg serverede, samt hvor opskriften eventuelt kan findes. Jeg vil virkelig anbefale kakaoen, men vær varsom! Den fylder godt i maven, og der var ikke plads til andet end en snickers og et stykke chokolade til!

Varm kakao
15 spsk kakao
8 spsk sukrin
7 spsk smør
8 dl fløde
1,5 l vand

Bland kakao, sukrin og smør i en gryde, og varm det på komfuret ved svag til middel temperatur. Når det begynder at dufte tilsætter du under omrøring fløden lidt ad gangen, mens du fortsat varmer massen. Når du har tilsat al fløden hælder du vandet i og pisker grundigt mens du varmer kakaoen op til ønsket temperatur. Server varm med flødeskum.

Tips: Nogle af sukkergrisene aka ikke-LCHF'erne, syntes kakaoen var meget kraftig og især for lidt sød. Tilsæt eventuelt mere sødestof og/eller vand, hvis din kakao skal serveres for sukkergrise :)

Tapas
Kold culotte med persille
Chorizo med cornichons
Leverpostej med bacon, varmet
Guacemole med oliven
Hummus med citronskal (til de kulhydratspisende)
Hjemmerørt mayo med persille og hvidløg
3 slags ost: Ekstra lagret danbo, rød cheddar og gouda
3 slags brød: pofiberboller, rugbrød og valnøddebrød (de to sidste ikke-lchf)
Smør og baconfedt

Dessertbord
Snickers (Madbandittens, dog med mere salt end hendes opskrift)
Gateau Marcel (igen Madbandittens opskrift, den var ikke blevet dårligere af et par uger i fryseren!)
Hjemmestøbt chokoladebrud med rålakrids og cashewnødder (billede)
Varm kakao med flødeskum

søndag den 12. oktober 2014

Perfekt LCHF hindbær-cheesecake

Så fik jeg afprøvet cheesecake i en mere original version, nemlig som skærekage. Og jeg kan lige så godt sige det med det samme: jeg er ret tilfreds med resultatet!

Kagen ser muligvis kompliceret ud, men i realiteten er den faktisk rigtig nem at lave. Inklusiv køle- og bagetider vil jeg tro den kan laves på max 2 timer i alt. Læs mine tips til hvordan du kan lave kagen endnu hurtigere i bunden af dette indlæg.

God fornøjelse!


Hindbær-cheesecake til 8-12 personer



Til bunden skal du bruge:
  • 115 g/ca. 2 dl mandler
  • 80 g/ca. 1 dl valnøddekerner
  • ½-1 tsk stødt kardemomme
  • 3 tsk sukrin gold
  • 3 tsk kokosfibre
  • 250 g smør

Fremgangsmåde for bunden:

  • Forvarm ovnen til 150 grader
  • Blend nødderne hurtigt, til de er rimelig finthakkede
  • Tilsæt alle ingredienser undtagen smør, og blend det hurtigt sammen så det er ordentligt blandet
  • Smelt smørret (fx i en kop i mikroovnen, så det går hurtigere og du har mindre opvask)
  • Tilsæt smørret til massen, mens du blender videre. Massen er klar når den er ensartet
  • Beklæd en rund springform med bagepapir, både i bunden og i kanten (se billede af hvordan det gøres nedenfor)
  • Fordel bundmassen i et jævnt lag i hele formen
  • Bag i ovnen i 20-25 minutter. Bunden skal have en lille smule farve i kanten, men heller ikke mere end det
  • Lad bunden køle ned i køleskab, og gå først i gang med moussen når den er rimelig kold





Til moussen skal du bruge:
  • 400 g flødeost (fx Buko naturel eller Philadelphia)
  • 6 tsk sukrin gold
  • 2-3 limefrugter
  • 4 dl fløde
  • 1,5 strøgne tsk agar agar (jeg brugte lidt mere, men det gjorde også kagen lidt for stiv)

Fremgangsmåde for moussen:

  • Riv skallen af limen ned i en stor skål og pres frugternes saft ned i en lille gryde
  • Put ost og sukrin ned i skålen med limeskallen og pisk det hele sammen med en elpisker
  • Pisk fløden til en let skum i en seperat skål
  • Tilsæt agar agar til limesaften og sæt massen til at koge ved svag varme
  • Imens citrusmassen er på blusset, piskes flødeskum og ostecreme sammen med elpiskeren
  • I DENNE FASE SKAL TINGENE GÅ LIDT STÆRKT! Når agar agar-massen har kogt en 3-4 minutter og tykner til, hældes den direkte i moussen, imens der piskes med elpiskeren. Hæld straks massen ovenpå den afkølede bund og bank formen hårdt ned i bordet flere gange, for at få luftbobler væk og massen til at lægge sig pænt i formen. Gør massen 'flad' på toppen med en dejskraber. Sæt kagen på køl





Til geléen skal du bruge:
  • 450-500g hindbær
  • 2 spsk sukrin gold
  • 1 tsk vanilje
  • 1 dl vand
  • 2,5 strøgne tsk agar agar

Fremgangsmåde for geléen:
  • Kog alle ingredienser, bortset fra agar agar, ved middel varme til hindbærene er smattet ud (under 10 minutter)
  • Hæld den varme smattede masse gennem en sigte, over i en ny gryde
  • Sæt gryden på komfuret ved svag varme og tilsæt agar agar mens du pisker massen
  • Mens agar agaren bliver varmet med massen, afskummer du eventuelle bobler på toppen af gelémassen
  • Når gelémassen har fået varme i omkring 4 minutter, tager du den af varmen og venter til at den får noget der minder om varm stuetemperatur (det må ikke være ubehageligt at have fingeren i massen i længere tid)
  • Tag kagen frem og hæld geléen udover. Bank den ned i bordet, så luftbobler kan slippe ud. Stil kagen på køl, minimum indtil geleén har sat sig (det tager max 15 min i køleskab)






Tips til hurtigere kage:
  1. Lad være med at bage bunden, men server den 'raw'. Så slipper du både for bagetid og køletid. Bunden får dog mere smag når den er bagt, så hvis du har tiden, vil jeg anbefale det
  2. Køl din bund af i fryseren, såfremt du vælger at bage den, men har småtravlt
  3. Lav din gelé straks efter du har sat moussen på køl. Den står fint med det samme, det vigtige er at du køler geleén nok ned til at den ikke smelter moussen


Jeg lavede til samme lejlighed også nogle lækre lakridsfudges, opskriften kommer senere!

søndag den 5. oktober 2014

Mini cheesecake's - forsøg 1!

Forhåbentligt har du nogle smukkere glas end jeg!


Har endelig lavet min første omgang cheesecake's, og de blev absolut fantastiske! Opskriften er nedenfor. Den er beregnet til at lave portionsanrettede cheesecake's i dessertglas.

Jeg giver i bunden nogle fif til hvordan du kan lave opskriften til en opskrift på en almindelig stor cheesecake, der kan stå selv. Jeg har også planer om at eksperimentere videre her næste weekend, hvor vi har en familiekomsammen. Det er derfor overskriften hedder 'forsøg 1'. Jeg mener også der bør være en form for frugtgelé på toppen af en rigtig cheesecake. Det vil jeg forsøge mig med næste weekend. Så vend endelig tilbage om en uges tid, hvis du også bliver ellevild med denne opskrift!

Cheesecake's til 4 personer


Til bunden skal du bruge:

  • 2 dl mandler
  • 1 dl valnøddekerner
  • 1 knsp stødt kardemomme
  • 1 tsk sukrin
  • 75-100 g smeltet smør*
  • 1 tsk kokosfibre
*TIP: Smelt evt. smørret i en kop i mikroovnen i 20-30 sekunder, det er hurtigere og giver mindre opvask

Fremgangsmåde for bunden:

  • Blend mandler og valnødder til de er rimelig findelt (gerne i foodprocessor), uden at de er ved at blive til nøddesmør
  • Tilsæt resten af ingredienserne og blend videre til du har en masse der er klistret
  • Fordel massen i de 4 glas og stil dem på køl til cremen er klar

Til cremen skal du bruge:
  • 300 g creamcheese (fuldfed, ikke noget kunstigt light-pis her!)
  • 4 tsk sukrin (evt. mere, smag dig frem hvis de skal være søde)
  • 2 tsk ren vanilje
  • Saft og skal af 1 lime (evt. mere, smag dig frem til en balance du kan lide)
  • 3 dl piskefløde
Fremgangsmåde for cremen:

  • Bland og blend alle ingredienser, undtagen fløden
  • Tilsæt fløden lidt efter lidt mens du blender
  • Fordel cremen i glassene, evt. ved hjælp af en sprøjtepose
  • Sæt glassene på køl, gerne dagen før de skal spises - de kan dog spises straks, men bliver blot bedre af at trække og stivne!


Stor cheesecake

Hvis du vil lave kagen til en stor cheesecake der skal kunne stå selv, skal du tilsætte husblas eller agar agar. Jeg vil foreslår at du varmer fløden og tilsætter dit stivelsesprodukt. Og så blender fløden sammen med resten af massen når den er nået til en temperatur hvor du kan holde ud at have en finger i den.

mandag den 29. september 2014

Hjemmelavet oliventapanade

Har du brug for en gastronomisk orgasme af dimensioner? Så skal du prøve min tapanade. Graden af velsmag kan ikke beskrives med ord.


Du skal bruge:
  • 1 lille glas/ca 250 g sorte oliven
  • 1 lille glas/ca 250 g grønne oliven
  • 4 cornichoner
  • 3 fed hvidløg
  • 1 lille dl god olivenolie

Fremgangsmåde:
  • Blend til tapanaden har den ønskede konsistens, tilsæt eventuelt olien lidt ad gangen, så du kan justere mængden